H.A.P.P.Y. Plan

Dette oplæg giver en introduktion til Peter Vermeulens H.A.P.P.Y. Plan. 

Pia vil som fagperson beskrive tankerne bag arbejdet med H.A.P.P.Y. Plan og hvordan man arbejder med borgere ud fra Planen. 

Louise vil beskrive hvordan det er, som autist, at blive mødt med spørgsmål om livskvalitet og livsglæde, fremfor med krav om “forbedring” og “normalisering.”

Oplægget er tænkt til at inspirere alle, til at fokusere mere på livskvalitet og få mere glæde ind i livet.

Female AuDHD -The Perfect Storm

Girls and women’s mental well-being is a growing concern, yet knowledge about assessment and treatment as well as adverse outcomes about ADHD and autism emanates mostly from research on prepubertal boys. Indeed, ADHD and autism are less likely to be diagnosed and treated in females and the female diagnostic delay may involve prejudice on gender stereotypes, and differences in symptom display, comorbidity, and social functioning. Once diagnosed, neurodiversity in females may also be sub-optimally treated since they continue to be severely impaired by multimorbidity, polypharmacy and high healthcare utilization. Females with ADHD and other neurodevelopmental disorders are usually excluded from studies on contraceptive effectiveness and tolerability. As contraception is a burden for women to carry due to male methods being less effective, lack of knowledge on how different contraceptives affect neurodivergent women with may create an undue burden.

Clearly, we are currently nurturing a healthcare system generating and conserving gender inequality. Projects aiming at influencing and improving public health, need to address how early reproductive years overlap with formative academic and occupational years. Thus, early debut of somatic and psychiatric comorbidity or unwanted pregnancy especially undermines women’s schooling, health and social status and is directly linked to the negative psychosocial impact of neurodiversity on health, autonomy, academic performance, and quality of life. Averting underage parenthood through effective contraception methods will likely benefit women’s education, empowerment, health and quality of life, their families, offspring, and society from a health economic perspective and have broad and public health benefits, extending far beyond the targeted group.

GODDESS ADHD (Gender-informed research to Overcome Diagnostic Delay and Emotional dysregulation through Self-awareness and Self-efficacy in female ADHD) is a trans-professional research group lead by Lotta Borg Skoglund (Psychiatrist, associate professor, author and digital entrepreneur), Helena Kopp-Kallner (Gynecologist and associate professor) and Lisa Thorell (Professor of psychology) focusing on the multimorbidity, polypharmacy and extensive healthcare utilization associated with ADHD.

We aim to expand the knowledge on sex- and gender specific challenges among females with ADHD across the reproductive life, through large scale epidemiological-, qualitative and randomized controlled clinical studies. Our research also informs the develop of the precision health tool, Letterlife, designed to shorten time from symptom to correct diagnosis and treatment, tailor self-care interventions and increase quality of life for female neurodiversity across the lifespan. The long-term goal is increased understanding and concrete guidance for gender-specific needs to improve physical, mental, and sexual health in girls and women with ADHD, ADD and autism.

Dr Skoglund is a senior consultant physician trained in general medicine and psychiatry. She is Associate Professor in Psychiatry at the Department of Women’s and Children’s Health at Uppsala University, Uppsala, Sweden, Researcher at the Department of Clinical Neuroscience, Karolinska Institute, Stockholm.

Dr Skoglund’s research focuses on the intersection of attention-deficit hyperactivity disorder (ADHD) with comorbid conditions such as autism, substance use disorders, personality disorders, and mood disorders. Additionally, as one of the Principal Investigators in the multidisciplinary research group, GODDESS ADHD, she explores how biological sex and gender influence ADHD symptoms and real-life relevant outcomes. 

Beyond her academic pursuits, Dr Skoglund is a co-founder and Medical Director of SMART Psykiatri, a specialized psychiatric outpatient healthcare provider for neurodevelopmental disorders across all age groups and Letterlife, a digital tool designed to support women with ADHD in managing their daily lives. Dr Skoglund has also authored several popular science books on ADHD. Her Book on female ADHD “ADHD From Girls to Women – Getting on the Radar” is already published in 15 countries worldwide. 

Streames i salen 

Autisme og spiseforstyrrelser

I dette oplæg tager jeg fat i, hvorfor der er  så mange autistiske personer, der har underlige spisevaner, er kræsne eller måske slet ikke rigtig vil spise? Hvorfor er der så stor en del af dem, der er indlagt med anoreksi som viser sig at have udiagnosticeret autisme?

Hvad end der er tale om spiseproblemer eller spiseforstyrrelser, så tyder meget på, at autistiske personer er overrepræsenteret, men hvorfor er det sådan?

Som autist med en spiseforstyrrelse, giver jeg mit bud på, hvorfor mad, spisning og spisesituationer kan være så problematiske, at de udvikler sig til en spiseforstyrrelse. Jeg prøver at beskrive, hvordan min autisme og spiseforstyrrelse indvirker på hinanden og jeg prøver at komme med bud på, hvordan man kan hjælpe, så et spiseproblem ikke bliver til en spiseforstyrrelse.

Hvordan taler du om krop, køn og sex med dit barn/borgeren?

Hvordan taler jeg med mit barn/min borger om seksualitet? Og hvordan støtter og taler jeg med mit barn/min borger, når krop og identitet er under forandring – fx pga. pubertet eller påvirkning fra de sociale medier? Hvordan taler man om de tanker og følelser, der er knyttet til det at være menneske med en ikke prøvet seksualitet eller en seksualitet i dens spæde start fx et spørgsmål som: ”Hvordan ved jeg, om jeg er biseksuel?” eller ”Hvordan kan man vide, om man er forelsket? eller Hvordan ved jeg, om jeg er klar til sex?

Nogle af temaerne kan være lidt svære at få taget hul på med teenagerne og unge voksne, men har man forberedt lidt i forvejen, så går det nemmere. I oplægget vil der blive forsøgt at give nogle svar og gode råd. Et af dem er:

Tag initiativet – mange gange!

Betydning af selvforståelse gennem Let’s Visualize – Min autisme

Oplægget belyser vigtigheden af at man som menneske med autisme får mulighed for samtaler om hvad det betyder at have en autismediagnose. Hvad er styrkesider, udfordringer og behovet i hverdagen? Én ting er at vide hvad autisme er i teorien, én anden er at få talt om hvad det betyder helt konkret for én selv. Oplægget tager udgangspunkt ”AutismeProfilen” og ”Let’s Visulize – Min autisme”.

Autisme, selvmordstanker og -adfærd

Alle oplever kriser i livet – det er helt uundgåeligt. Nogle kriser er forbigående, mens andre kan lede til selvmordstanker og -adfærd. Desværre har mennesker med autisme mere end 3 gange så høj risiko for at få selvmordstanker. Vi ved (endnu) ikke med sikkerhed, hvilken rolle neurodivergens spiller, når et menneske får ondt i livet – men vi ved, at alt for mange mennesker med autisme mister livet til selvmord. Sammen dykker vi ned i, hvad man som fagperson eller pårørende kan gøre, når man står over for et menneske med ondt i livet, der er plaget af selvmordstanker og -adfærd.

Autisme-genetik

Anders’ beskrivelse af oplægget: Som en start vil jeg fortælle kort om iPSYCH, der er et nationalt projekt om integrativ psykiatrisk forskning, hvor vi undersøger både genetiske og miljømæssige faktorers betydning for udvikling af en række psykiatriske og neurodevelopmentale tilstande, herunder autisme. Derefter vil jeg lave et gennemløb af, hvad vi ved om autisme-genetik i dag, hvor meget overlap der er med genetiske faktorer ved andre psykiatriske tilstande og om de biologiske processer, som generne påvirker. Til sidst vil jeg dele tanker om fremtidig genetisk og biologisk forskning i autisme.

Elias forsker i autisme og er formentlig selv del af iPSYCH datasættet hvor der forskes i bl.a. autisme og gener. De vil fortælle om sin forskning i sammenhængen mellem gravides diagnoser og barnets sandsynlighed for at få en  autisme-diagnose. De vil desuden fortælle lidt om iPSYCH/forskning i gener og autisme, og give sit perspektiv på hvad de gerne så mere af.

Neurodiversitetens nuancer – fra diagnose til færdigheder i den pædagogiske praksis

Diagnosesystemet inddeler os alle i to grupper – de normale og de anderledes. Men når man arbejder i en pædagogisk ramme, er det den nuancerede forståelse som gør, at vi lykkes. I oplægget vender vi autismediagnosen på hovedet, og ser på de neurotypiske fra et autismeperspektiv, for at få øje på hvilke udfordringer man kan have – både inden for og uden for autismediagnosens rammer. 

Med udgangspunkt i Den Kognitive Færdighedsmodel™ tager oplægget fat i, hvad et alment færdighedsfokus kan bidrage med i det pædagogiske arbejde på autismeområdet. Og her kommer vi omkring både styrker, udvikling og selvforståelse.   

Hvordan skaber vi rum til neurodiversitet på arbejdsmarkedet?

Der er stigende opmærksomhed på, at mangfoldige teams præsterer bedst. Forskellighed i måder at tænke på, faglige tilgange og erfaring bidrager til højt kvalificeret opgaveløsning med færre blinde vinkler og det skaber gode resultater. Samtidig er ledigheden blandt autistiske mennesker langt højere end for den samlede del af befolkningen og mange oplever misforståelser i mødet med jobcentre og på arbejdsmarkedet. Oplægget er en fortælling om hvordan målet ”At have ansat en medarbejder med autisme, der trives og bidrager” lykkedes 200% hos en stor dansk virksomhed.  

Der vil bl.a. være fokus på: 

• Processen og de elementer den indeholdt fra første møde med ledelsen frem til slutevalueringen 
• Præsentation af de redskaber vi brugte i samarbejdet 
• Det som fungerede godt og det der gøres anderledes fremadrettet     
• Opmærksomheder til dig som gerne vil eller samarbejder med autistiske mennesker 

Oplægget afholdes både med et fagprofessionelt perspektiv og med indefra-perspektiver ift. oplevelsen af arbejdsmarkedet og deltagelse i processen. 

The double empathy problem: theoretical developments and practical solutions

Description: In this presentation I will be reflecting back on over a decade of developments regarding the concept of the double empathy problem (DEP), how the theory relating to DEP has developed, and how empirical evidence continues to gather in this topic area. I will then go on to discuss how the DEP plays out in different social contexts and what measures might be taken to try and reduce mismatches in understanding and salience.