Vi har samlet nogle af de spørgsmål, som vi oftest får, og de svar som vi typisk giver.
1) Skal jeg være medlem af Autisme- og Aspergerforeningen, for at deltage på møderne på mødestederne, eller kan man bare møde op?
Du behøver ikke være medlem af foreningen for at deltage i møderne på mødestedet. Vi har den holdning i foreningen, at man skal have lov lige at se mødestedet an og finde ud af, om det er noget for en. Vi opfordrer alle til at blive medlem/støttemedlem af foreningen.
2) Må man tage en ledsager med til møderne?
Som udgangspunkt er vores politik, at det må man godt, hvis ledsageren respekterer at mødestedet er for autister. Men det er forskelligt fra mødested til mødested, så det er bedst se på hjemmesiden for det enkelte mødested eller at spørge kontaktpersonen/tovholderen på mødestedet, inden man kommer til mødet.
3) Hvilken Facebook-gruppe og -side er tilknyttet foreningen?
Medlemskab
1) Skal man have en autismediagnose for at være medlem?
Nej, du behøver ikke en autismediagnose for at være medlem. Hvis man selv formoder at have autisme, så er man også i målgruppen som medlem.
Enhver, der støtter vores formål, kan blive støttemedlem og bidrage til vores arbejde for autister.
2) Hvem kan blive støttemedlem?
Enhver, der støtter vores formål, kan blive støttemedlem og bidrage til vores arbejde for autister. Det gælder også virksomheder der ønsker at støtte vores forening.
3) Hvorfor skal jeg være medlem?
Som medlem støtter du arbejdet for bedre vilkår for autister og får adgang til viden, netværk og arrangementer, der fremmer autisters trivsel og livskvalitet. Medlemmer/støttemedlemmer har adgang til medlemsportalen, hvor vi deler vidensmaterialer, videoer og downloads kun for medlemmer.
4)Hvorfor skal jeg være medlem?
Nej, du behøver ikke være medlem for at deltage på mødestederne. Vores møder er åbne for alle med autisme, der ønsker fællesskab og støtte. Der kan forekomme deltagerbetaling og dermed differentieret deltagerpris. Vi opfordrer alle til at blive medlem/støttemedlem af foreningen.
5) Skal man have en autisme-diagnose for at komme på mødestederne?
Nej, du behøver ikke en formel diagnose for at deltage på mødestederne. Vi byder velkommen til alle, der selv formoder være på det autistiske spektrum og ønsker at deltage et trygt og inkluderende fællesskab.
6. Hvorfor koster det noget at deltage i arrangementer, hvis man ikke er medlem?
Deltagelse i arrangementer uden medlemskab har en pris, da det hjælper med at dække udgifterne til oplægsholdere, forplejning, lokaler og materialer, der er nødvendige for at skabe gode oplevelser. Derfor kan forekomme deltagerbetaling og dermed differentieret deltagerpris for medlemmer og ikke-medlemmer.
7)Hvilke typer medlemskaber har I?
Vi tilbyder fuldt medlemskab for personer med autisme og støttemedlemskab for dem, der ønsker at støtte vores arbejde.
Andre spørgsmål
1) Hvem skal jeg henvende mig til, hvis jeg gerne vil komme på et mødested?
Du kan finde information om mødestederne og tovholderne på mødestederne på vores hjemmeside. Der kan du kontakte tovholderen direkte via e-mail med dine spørgsmål.
2) Har I rådgivning?
Nej, vi er en frivillig forening af autister og en frivillig bestyrelse, vi har ikke personale til at yde rådgivning. Du kan søge gratis rådgivning ved DUKH.dk (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) vedr lovgivning og sagsbehandling, samt henviser vi til VISO for rådgivning ved autismefaglige spørgsmål.
3. Hvad er forskellen på jeres forening og de andre autismeforeninger?
Vi er autisternes egen forening med et indefraperspektiv og fokus på autisters trivsel, selvforståelse og rettigheder. Vores arbejde er baseret på autistisk selvrepræsentation. Vi blev etableret som forening i 2002, da der ikke var en autismeforening, hvor autisterne selv kunne blive medlem.
4) Hvor kan jeg få hjælp til at klare mit studie?
Du kan få hjælp gennem studievejledere på dit uddannelsessted eller kontakte din kommune for at få støtte i forhold til dine særlige behov som autist.
5. Hvilken hjælp og støtte kan man få i eget hjem?
Du kan få hjælp til praktiske opgaver og struktur i hverdagen gennem socialpædagogisk støtte, som bevilges af kommunen. Du skal kontakte borgerservice i din hjemkommune for at få at vide hvem du skal henvende dig til. Eller du kan søge på borger.dk.
6) Hvad er en støtte-kontaktperson?
En støtte-kontaktperson er en fagperson, der hjælper dig med at klare dagligdagen, skabe struktur og give dig den nødvendige støtte i sociale og praktiske situationer.
7) Hvilke muligheder har jeg for at bo med støtte?
Du kan ansøge om forskellige former for støttet bolig, fx et bosted eller en lejlighed med tilknyttet personale, der hjælper med daglige opgaver. Du skal kontakte borgerservice i din hjemkommune for at få at vide hvem du skal henvende dig til. Eller du kan søge på borger.dk
8) Hvad er et bosted?
Et bosted er en boligform for mennesker med særlige behov, hvor der er tilknyttet pædagogisk personale, der giver støtte til at klare hverdagens udfordringer.
9) Hvilke hjælpemidler kan man søge?
Du kan søge om hjælpemidler, der kan skærme, støtte eller lette din hverdag, fx planlægningsværktøjer, støttende teknologi eller sansestimulerende produkter. Det søges gennem kommunen. Du skal kontakte borgerservice i din hjemkommune for at få at vide, hvem du skal henvende dig til. Eller du kan søge på borger.dk.
10) Kan man få ekstra tid til eksamen?
Ja, hvis du har en autismediagnose, kan du søge om ekstra tid til eksamen via din uddannelsesinstitution. Kontakt din studievejleder for mere information.
11) Kan I hjælpe med at oplyse, hvem som er gode til at udrede for autisme, der hvor jeg bor?
Nej, vi kan ikke vejlede dig om, hvor du kan henvende dig for at få en autismediagnose i dit lokalområde. Vi er alle frivillige og har ikke faglige kompetencer til at vejlede i dette.
12) Er der nogen psykologer eller andre, som I kan anbefale?
Nej, vi kan ikke anbefale psykologer o.l.. Vi er alle frivillige og har ikke faglige kompetencer til at vejlede i dette.
13) Kan I anbefale en privat socialrådgiver?
Nej, vi kan ikke henvise til en privat socialrådgiver, men vi henviser til DUKH.dk for gratis uvildig rådgivning vedr lovgivning og sagsbehandling.
14) Kan man også have ADHD, når man er autist?
Ja, mange autister har også en ADHD-diagnose, da det er almindeligt at have flere diagnoser, hvilket kaldes komorbiditet.
15) Hvad betyder komorbiditet?
Komorbiditet betyder, at en person har mere end én diagnose, fx autisme og ADHD, hvilket kræver forståelse og støtte til begge udfordringer.