Glædeligt, men ikke gratis!
Vi, i Autisme- og Aspergerforeningen, ser med lettelse på, at der ikke var politisk opbakning til at hjemtage Gødvad botilbud. Denne nyhed er vi selvfølgelig glade for og vi ser den som værende positiv for de berørte autistiske beboere.
Det må dog understreges, at beslutningen, uanset dens positive udfald, ikke har været gratis, hverken økonomisk eller menneskeligt.
Det har ikke været gratis for udviklingen og udvidelsen af botilbuddet, som grundet den politiske proces om hjemtagelse, har været sat i bero. Regionalt set er der stor efterspørgsel på netop højt specialiserede tilbud til borgere med komplekse udfordringer. Udvidelsen af Gødvad botilbud må forventes af have lidt en forsinkelse af ukendt størrelse.
Det har ikke været gratis for de autistiske beboerne, der nu i næsten 9 måneder har levet med uvisheden om, hvad fremtiden ville bringe. Deres komplekse og individuelle udfordringer er næppe blevet reduceret af denne type stressbelastning.
Det har ikke været gratis for de pårørende til beboerne på Gødvad Botilbud, som ligeså har været pressede over uvisheden og bekymringen for, hvad der kunne ske, hvis Silkeborg Kommune havde valgt at hjemtage botilbuddet.
Når beslutninger overskygger menneskelige skæbner
Hele processen omkring en eventuel hjemtagelse har været en enorm psykisk belastning for de autistiske beboere og deres pårørende. Det har været en periode præget af frygt, frustration og bekymring for hvad fremtiden ville bringe, særligt fordi man valgte at behandle den mulige hjemtagelse under lukkede punkter.
Vi har, som en forening der arbejder for autismesagen, hverken tiden eller tålmodigheden til at vente på, at politikere får “følt sig frem” på dette område, der er så komplekst. Det kræver en høj grad af specialiseret faglig viden at forstå disse komplekse udfordringer. Højtspecialiserede botilbud kan ikke bare hjemtages til det kommunale regi – de hører oftest til i regionerne.
På trods af at vi er tilfredse med beslutningen, så er problemet stadig lovgivningen, som via servicelovens §186 giver kommunerne mulighed for at afsøge og udøve sådanne manøvrer, så denne sag er desværre, hverken unik eller et enkeltstående tilfælde.