Debatindlæg om Gensidig forsørgelsespligt  

Logo Autisme- og Aspergerforeningen

Af Landsformand Nina Catalina Michaelsen

Desværre blev indlægget ikke bragt i avisen, da regeringen er i gang med forhandlinger på dette punkt og derfor anses mit indlæg ikke som aktuelt- Dét mener jeg det er, så derfor kan det læses her:

Gensidig forsørgerpligt

”Kære kommende partner, vil du elske og acceptere mig for alle mine mange særheder og stå ved min side, når mit handicap komplicerer tingene? og vil du selv i vanskelige tider betale for at være sammen med mig?”

Lyder det som en attraktiv datingprofil?

Med et medfødt kognitivt handicap, som autisme, er det vanskeligt at finde en partner – og det hjælper ikke, at man også straffes økonomisk, når man flytter sammen som kærester. Mennesker med autisme får både økonomi og samliv presset af loven om gensidig forsørgelsespligt.

En medlemsundersøgelse foretaget af forældreforeningen ”Landsforeningen Autisme” i 2016 viste, at kun 1 ud 10 personer med autisme er i arbejde på ordinære vilkår, altså uden særlig hensyntagen som fx flexjob. Ca.1/3 del af voksne autister forsørges gennem førtidspension eller kontanthjælp.

Som nyvalgt landsformand for ”Autisme- og Aspergerforeningen for voksne” – hvoraf rigtigt mange medlemmer modtager førtidspension eller kontanthjælp – var det for mig naturligt at sætte en ’finger på pulsen’ og forhøre mig hos medlemmerne om lovens konsekvenser for dem. Af undersøgelsens respondenter var over 90% autister, og 76% af respondenterne, var direkte berørt af loven om gensidig forsørgelsespligt. Af dem svarede over halvdelen ”ja” til, at denne lov havde givet anledning til overvejelser, om parret havde råd til at blive boende sammen. Nogle oplever, at loven helt har afholdt dem fra at flytte sammen med den, de holder af.

Mennesker bliver kun tilkendt førtidspension når der er tungtvejende årsager, såsom autisme og at dette begrænser mennesket i mødet med samfundet, at det udelukker anden form for forsørgelse. De er (som kontanthjælpsmodtagere) en sårbar gruppe, udfordret af sociale relationer og allerede i risiko for at føle sig ensomme. Ensomhed kan give denne sårbare gruppe mange flere udfordringer end autismen i sig selv.

Det er modstridende, at man mener, loven har sin berettigelse, når den i høj grad påvirker gruppens kærlighedsliv:

  • Næsten 40% svarede, at lovens indhug i deres allerede lave forsørgelsesgrundlag havde givet anledning til dårlig stemning i deres parforhold.
  • Over 80% af respondenterne kunne svare ja til, at et (fremtidigt) træk i ydelse gav (ville give) dem en følelse af mindreværd.

Mindre værd! – Om end denne lov – i sin oldgamle form – var ganske fornuftig, så er loven ikke fulgt med tiden.Mange på overførelsesindkomst føler ofte i forvejen at de har mindre værdi, men “straffes” også når de har fundet en partner, som elsker dem. 71% af respondenterne føler eller vil føle sig umyndiggjort – og endnu flere, at de står i gæld til deres partner – hvis eller når de rammes økonomisk af loven. -For hvordan skal man trylle 30.000kr frem, når eftersmækket fra Udbetaling Danmark tikker ind i E-Boks? -Fordi partneren er så “fræk” at have sig et arbejde.

Nogen oplever at få et eftersmæk på deres forsørgelsesgrundlag på 20-, 30-, 40.000kr. alt efter hvor meget deres partner tjener.
Tal har ingen følelser, empati eller etisk kompas – det har vi mennesker, heldigvis.
Det undrer mig derfor, hvilket menneskesyn der ligger til grund, for at man i dagens Danmark stadig kan finde berettigelse for denne lov.

Når jeg læser besvarelserne i undersøgelsen, så ser jeg en undertrykkelse og et menneskesyn, som vi burde have forladt i 1945. Hvis politikerne tænker, at denne lov bidrager til øget livskvalitet, så vil jeg gerne fortælle dem, at der tager de rigtig meget fejl.

Autistiske mennesker har ikke behov for yderligere mindreværd, skam og selvbebrejdelse. Autistiske mennesker har behov for forudsigelighed, rummelighed og anerkendelse. – ikke en uforudsigelig regning på 30.000kr!

Scroll to Top