Landsformandens debatindlæg i Politiken søndag 23.01.2022

debatindlæg Politikken 23/1 2022

Jeg har i dag et debatindlæg i Politiken omhandlende den uheldige stigmatisering af autismediagnoser i medierne. Baggrunden for debatindlægget er den ulykkelige situation med den anholdte i sagen om formodede planlægning af skoleskyderier.  Vi må og skal tale autisternes sag, for at autister ikke bliver yderligere marginaliseret i samfundet.  Del gerne denne nyhed, for autisme er ikke lig med kriminalitet.

Jeg finder det meget paradoksalt, at lægmands-eksperterne har så travlt med at beskytte børn mod diagnoselabels (ADHD/Autisme), fordi diagnoser er stigmatiserende, når de uden belæg konkluderer, at man ikke ligner en, der har autisme.  Diagnoser er stigmatiserende, for stigmaet opstår i den måde, vi omtaler mennesker med skjulte handicaps.

Når man bruger diagnoser, som autisme eller ADHD, som årsag eller grundlag for, at et menneske handler ondt, så stigmatiseres alle med disse diagnoser. Det er ødelæggende og ekskluderende for resten af de 99.999% med disse diagnoser.

Når medierne og lægmænd altid skal benævne disse diagnoser i sammenhæng med kriminalitet, så virker det kontraproduktivt for det store arbejde, vi i diverse frivillige foreninger laver for at mindske stigmatiseringen og uligheden i samfundet.

Debatindlægget er i den trykte version af Politikken samt Politikkens E-avis

Scroll to Top