Kære medlemmer af Autisme- og Aspergerforeningen for voksne
I dag fik vi brev fra H.M. Dronningen som takkede for alle de 1267 rørende hilsner, som vi i Autisme- og Aspergerforeningen for voksne tog initiativ til at indsamle efter nytårstalen.
H.M. Dronningen havde i sin nytårstale særlig fokus på mennesker med handicap og det har mange taget til sig og ønsket at takke hende for.
Bestyrelsen i Autisme- og Aspergerforeningen for voksne takker først og fremmest
Trine Mosskov Poulsen Formand for CRPS Foreningen,
Anni Sørensen Landsformand for LEV,
Silke Ena Svare Talsperson for Autisme Ungdom,
Carsten Hjerresen Formand for Foreningen Jordforbindelsen
og Kathe Johansen Landsformand for Landsforeningen Autisme
For at være medunderskrivere af vores underskriftsindsamling.
Dernæst en rigtig stor tak til de 1267 underskrivere, der har deltaget i underskriftindsamlingen, så vi sammen kunne vise vores taknemmelighed til H.M. Dronningen.
Nina Catalina Michaelsen