Kære Statsminister Mette Frederiksen
Under spørgetimen i Folketinget d.10.5.22 har du og Pia Olsen Dyhr en dialog, som går fra at handle om de meget aktuelle og relevante udfordringer, nemlig 10års psykiatriplanen og ufrivilligt skoleekskluderede børn.
Dialogen starter godt, men tager meget hurtig en drejning, som man ikke ligefrem kan kalde velovervejet eller fornuftig. I dialogen fremgår det at I egentlig er enige om at det handler mere om kultur end systemet. At bl.a. forenings Danmark kan ’redde’ mennesker fra psykisk sygdom og behandling. – altså sagt som om at det lige præcis er her, at man kan spare penge.
Tænker statsministeren oprigtig at ufrivillige skoleekskluderede børn kan ’reddes’ ved at spille håndbold, som du selv nævnte? – og at de mangler robusthed… til det må jeg bare sige, man gør ikke børn robuste ved at ’presse’ dem ind i utrygge rammer.
Tænker statsministeren at neurologiske sygdomme, såsom lav produktion af signalstoffer i hjernen, som man ser ved fx ADHD, at det kan en spejdergruppe kurere? – voksne med ADHD er slet ikke nævnt i 10års planen (FYI-For Your Information)
Du nævner selv ’kultur’, at det er kulturen der skal peges på. Det er jeg faktisk enig i, dog uenig i hvilken kultur vi taler om. Den kultur der i virkeligheden skal ændres, for at gøre samfundet mere inkluderende og tålelig, det er den kultur der er blomstret op, som skvalderkål i haven, retorikken i KL’s kultur, der har spredt sig nedad, ud i kommunerne, ud på skolerne og daginstitutionerne. En kultur hvor man fortolker lovgivningen så fejlagtig, at man fastholder voksne autister, tilknyttet jobcentret, i årevis, alt imens man køber ”ekspertise-konsulenter” hjem i kommunerne.
Kunne vi ikke blive enige om at kulturen her, kunne trænge til et gevaldigt eftersyn – førend at du peger på de FRIVILLIGE.
Du får løn, det er vi mange andre der ikke gør.