På baggrund af seneste udmelding og udvikling mellem Autismeforeningen og Autisme- og Aspergerforeningen ser jeg mig nødsaget til at komme med en udtalelse.
Det er vigtigt for mig at anerkende og respektere medlemmernes følelser og bekymringer i forhold til deres dobbelt medlemskab. Jeg kan fuldt ud forstå, hvor frustrerende det er at være en del af begge foreninger og nu måske opleve at blive tvunget til at skulle vælge forening. Uanset hvilken forening man tilhører eller deler, er det afgørende at lytte til medlemmernes frustrationer og forsøge at skabe et rum, hvor medlemmerne kan dele deres bekymringer og føle sig hørt og forstået.
Jeg er, som formand for Autisme- og Aspergerforeningen, Autisternes egen forening, rystet og dybt chokeret over den retning vores samarbejdspartner har valgt at tage. Samarbejdet har været anstrengt, men min oplevelse var, at dette var på vej i en bedre retning. Så fra min stol kommer dette som et lyn fra en klar himmel.
Ud over at opsige samarbejdsaftalen har hovedbestyrelsen valgt at indkalde til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvis formål er at stemme en vedtægtsændring igennem, der i fremtiden kan forbyde mig at involvere mig i det lokale arbejde for autismesagen.
Hovedbestyrelsen i Autismeforeningen har også valgt at indstille mig til eksklusion fra foreningen, som det første medlem nogensinde. Jeg er dybt frustreret over at blive anklaget for at skulle have handlet uetisk i den lokale kreds, hvor jeg sidder som menigt bestyrelsesmedlem.
Jeg er desværre ikke blevet forelagt, hvad det konkret eller specifikt er, jeg skulle have gjort forkert. Denne uvished er kvælende, angstprovokerende og retraumatiserende. Alt for ofte er det en position, vi autister bliver sat i. Det er desværre langt hen ad vejen, de utrygge og uforudsigelige situationer, som gør os syge med stress, angst og depression.
Jeg er blevet informeret om, at jeg får 15 min til at forsvare mig selv på lørdag på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde, men det er svært at skulle forsvare sig imod noget, som man ikke ved, hvad handler om. Jeg har altid været meget bevidst om, hvilken kasket jeg har haft på til bestyrelsesmøder i kredsen. Noget som kredsbestyrelsen også påpeger i deres skrivelse til formand Brian Andersen.
Jeg oplever dette som et voldsomt angreb, på den person jeg er. Det er ærekrænkende for mit tillidshverv i foreningerne og for mig som person. Jeg ved, at jeg intet snavs har på hænderne og derfor ser jeg dette som en overilet og blodtørstig beslutning. Jeg er ked af, at jeg endnu en gang skal bruge tid og kræfter på at forsvare foreningen og mig selv mod angreb, der fjerner fokus fra det vigtigste af alt, nemlig autismesagen. Jeg vil langt hellere bruge min og bestyrelsens energi på at arbejde videre på de gode tiltag, som rent faktisk skaber værdi for autistiske mennesker og deres nære.
Jeg kontaktede i går, 23. oktober, formanden for Autismeforeningen for at få at vide, hvad der lå til grund for hovedbestyrelsens indstilling til, at jeg skulle ekskluderes fra Autismeforeningen. Jeg blev desværre ikke meget klogere, men fik at vide, at der var beviser i endnu ikke offentliggjorte referater fra Kredsen og at det handlede om min ageren på Facebook. Desværre fik jeg ikke noget konkret at vide, men fik besked på at vente til det ekstraordinære repræsentantskabsmøde.
I sidste ende er det at få at vide, hvad man bliver anklaget for, en afgørende del af en fair, retssikker proces i en demokratisk forening. Det beskytter individuelle rettigheder og sikrer en retfærdig behandling af alle medlemmer. Uden denne essentielle gennemsigtighed kan ubegrundede anklager blive brug som et redskab til at fjerne uønskede medlemmer fra foreningen. At få klarhed om anklagerne hjælper med at forhindre sådanne magtmisbrug og sikrer en mere retfærdig proces.
Denne ageren understreger, hvorfor det er vigtigt, at der er mere end en autismeforening i Danmark og derfor har Foreningen Svær Autisme og Autisme Ungdom min fulde opbakning og respekt for deres fokusområder og det store arbejde de også gør for autismesagen.
I Autismeforeningen er der en plads til os alle, men åbenbart ikke en plads til mig, der er demokratisk valgt til at tale autismesagen på vegne af Autisme- og Aspergerforeningens mange medlemmer.
Nina Catalina Michaelsen
Landsformand for Autisme- og Aspergerforeningen