Dronningens abdikation: En ny æra for Danmark
Dagen i dag markerer endnu en milepæl, hvor Hendes Majestæt Dronningen Magrethe vælger at abdicere og giver stafetten videre til Hans Kongelige højhed Kronprins Frederik. Vi har stor respekt for, at Hendes Majestæt vælger at trække sig tilbage som Danmarks Dronning, så hun fremadrettet kan være en hjælp og støtte for Danmarks nye Kongepar.
Dronningens nytårstale 2021: En bevægende opfordring til respekt
I kølvandet på Dronningens bevægende nytårstale i 2021, hvor hun opfordrede til respektfuld opførsel overfor mennesker med handicap, startede Autisme- og Aspergerforeningen en underskriftindsamling for at takke hendes majestæt Dronning Margrethe for at sætte fokus på den ulighed mange mennesker med handicap oplever i samfundet.
Tak til Dronningen: 1267 underskrifter og et Kunstværk fra en autistisk Kunstner
Der blev indsamlet 1267 underskrifter og personlige beskeder. Som en særlig tak besluttede vi at inddrage en autistisk kunstner, der bidrog med et af sine værker. Chammilia Rønns kunstværk “Farver på spektret” prydede forsiden af vores takkebrev. Kunst er et universelt sprog, der forbinder os og nedbryder barrierer.
En taknemmelig afsked: Hendes Majestæt Dronningens dedikation til mennesker med handicap
Vi ønsker at udtrykke vores dybeste taknemmelighed for Hendes Majestæt Dronningens dedikation og omtanke for alle mennesker også for os, der har et handicap.
