Mødested Sjælland – Sorø

Mødested Sjælland – Sorø

Velkommen til mødested Sjælland – Sorø –  for voksne med autisme

Er du autist, eller mener du kan have autisme, samt er over 18 år, så er du meget velkommen.

Som udgangspunkt mødes vi fast den næstsidste tirsdag i måneden, dog med forbehold for ændringer. Ligesom der kan være ekstra arrangementer i kalenderen, som ligger ud over de normale mødeaftener.

Det kræver ikke medlemskab af Autisme- og Aspergerforeningen at komme på mødestedet. Men vi opfordrer dig naturligvis til at blive medlem for at støtte op om foreningen.

Som udgangspunkt er det gratis at deltage. Ved særlige arrangementer  kan der være et deltagergebyr/tilskud til forplejning. Dog tilstræber vi at alle arrangementer er gratis for medlemmer eller til reduceret pris. Ikke -medlemmer af foreningen må så forvente at betale fuld pris. Det oplyses selvfølgelig, når vi annoncerer arrangementet.

Vi har også genstartet et online-mødested, hvor der afholdes møder engang imellem med forskellige temaer. Man kan deltage. hvis man er medlem af foreningen.

Har man ønsker eller ideer til et arrangement/tema, så skriv i mødestedets Facebook-gruppe eller kontakt os fra bestyrelsen på en mødeaften. Man kan også skrive til mødestedets mail på soroe@asforeningen.dk.

Tilmelding til mødeaftener:
Tilmelding til mødeaftener foregår via Nemtilmeld. Der vil også blive lagt et link ud på facebook.

Den samlede oversigt over foreningens arrangementer, ses her: Autisme- og Aspergerforeningens Arrangementer

Alle er naturligvis også velkomne til at deltage på foreningens andre mødesteder rundt omkring. Nærmeste er pt. Odense.  Men husk at tilmelde jer.

Bemærk: tilmelding foregår ikke længere via Facebook. Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål, så skriv til soroe@asforeningen.dk.

Tilmelding til Arrangementer:
Ved arrangementer ud over almindelige mødeaftener vil der også være tilmelding via Nemtilmeld.

Tovholder

Pt ingen tovholder. Bestyrelsesmedlemmer på Sjælland varetager opgaven.

soroe@asforeningen.dk

Om Mødestedet

Målgruppen er voksne 18 år eller derover. Man har autisme eller en formodning om autisme. 

Find mødestedets Facebook-gruppe her.

Program:

19.00-19.10 – Der bydes velkommen og aftenens program gennemgås. Kort navnerunde.

19.10-20.00 – 1. del af aftenens program

20.00-20.10 – kaffe/kage pause – mulighed for at tage brochurer og købe merchandise

20.10-21.00 – 2. del af aftenens program

20.55-21.00 – Tak for i aften og kort info om næste møde/arrangement

21.00-21.15 – Fælles oprydning.

Regler

  • Man skal være fyldt 18 år
  • For at komme til møder skal man have en autismediagnose eller en formodning om at man er på autismespektret.
  • Mødestedet er etableret som et mødested under Autisme- og Aspergerforeningen
  • Der stilles ikke krav om medlemskab af Autisme- og Aspergerforeningen, men vi opfordrer selvfølgelig til det.
  • Man viser hensyn og forståelse til hinanden, da alle har brug for at føle sig trygge
  • Man deler ikke billeder fra mødestedets aktiviteter på sociale medier eller andre steder, hvor der er personer på.

Transport

Mødestedet holder normalt til her:
Sorø Kultur- & Fritidscenter – Værkerne
Frederiksvej 27
4180 Sorø

Praktisk info:
Det vil altid fremgå af den enkelte aktivitet på hjemmeside /nemtilmeld/ facebook, hvor vi mødes.

Et bestyrelsesmedlem fra mødestedet står gerne i døren fra kl. 18.50 – 19.00 for at tage imod jer, der ikke kender til værkerne, og som kommer for første gang. Giv gerne besked om det ønskes.

Ledsager: Man er velkommen til at medbringe en ledsager, men vi henstiller til, at ledsageren venter udenfor lokalet, hvor vi holder mødet. Hvis du har behov for at have ledsager med ind til mødet, skal du skrive til soroe@asforeningen.dk. Så finder vi en løsning.

Hvis man kommer tidligere eller senere end mellem 18.50 og 19.00, så kan man se hvilket lokale, vi skal være i på en oversigt over bookede lokaler . Find “Mødested Sorø, Autisme- og Aspergerforeningen” på tavlen. Ud fra den farvekode, vi har, kan man se hvilket lokalenummer, vi er i. Til højre, under tavlen, findes en lokale-oversigt, som du også kan se her

Scroll to Top