Autisme- og Aspergerforeningens samlede respons på VIBUS’ 14 anbefalinger

Vi hilser VIBUS-rapportens anbefalinger varmt velkommen og anerkender det grundige arbejde, der ligger bag. Med baggrund i vores faglige og praksisnære viden på autismeområdet kommenterer vi her, hvad vi især glæder os over, hvilke bekymringer vi har, og hvad vi mener, der mangler i anbefalingerne.

Dette er vi særligt glade for:

Helhedsorienteret tilgang (Anbefaling 1, s. 23)

Det er meget positivt, at anbefalingerne anerkender, at inklusion ”tager tid og kræver en bred indsats“ (s. 23). Dette stemmer fuldt ud overens med vores viden om, at gode inkluderende miljøer kræver stabile og koordinerede rammer på tværs af politikere, skoleledelse og praksisfeltet er afgørende for autistiske elevers trivsel

Fra individfokus til kontekstfokus (Anbefaling 3, s. 31)

At flytte fokus fra den enkelte elevs ”problemer” til kontekstuelle forhold såsom fysiske rammer, undervisningsstruktur og læringsmiljø er essentielt. Dette reducerer stigmatisering og understøtter elevernes trivsel markant. Det skal dog siges, at det også her kræver autismespecifik viden, da man i praksis skal kunne genkende og forstå autistiske elevers særlige sansemæssige reaktioner og behov samt vide, hvordan miljøet konkret kan justeres for at skabe den rette struktur, forudsigelighed og tryghed for eleverne. Uden denne specialiserede viden risikerer skolen fortsat at overse centrale behov hos elever med autisme, og inklusionsindsatsen kan miste sin effekt.

Kompetenceudvikling tæt på praksis (Anbefaling 9 og 10, s. 51 og 54)

Vi ser særligt positivt på anbefalingerne om systematisk afdækning af lærernes og pædagogernes kompetenceudviklingsbehov samt en praksisnær kompetenceudvikling gennem co-teaching, supervision og kollegial sparring. Disse anbefalinger understøtter direkte vores erfaring med, at autismespecialiserede kompetencer er afgørende for at sikre en autentisk inkluderende praksis i skolens hverdag. Kompetente og trygge medarbejdere giver elever med autisme den nødvendige stabilitet, struktur og kvalitet i undervisningen, hvilket forbedrer elevernes trivsel, læring og deltagelse markant.

Tilstedeværende PPR i praksis (Anbefaling 11, s. 57)

Vi glæder os over anbefalingen af praksisnær PPR-understøttelse. Når psykologer og konsulenter er aktive i klasserne, f.eks. ved co-teaching og praksisnær vejledning, sikrer man, at den specialiserede viden anvendes direkte i undervisningen.

Tværfaglighed og elev- og forældreinddragelse (Anbefaling 12-13, s. 59-63)

Tværfaglighed og reel elev-/forældreinddragelse skaber de bedste forudsætninger for, at løsninger bygger på en detaljeret forståelse af elevens behov, især inden for autismespektret, hvor individuel sanseprofilering og elevens egen oplevelse er afgørende for læring udvikling og trivsel.

Vores bekymringer:

Manglende garanti for konkrete ressourcer (Anbefaling 2, s. 25)

Vi er bekymrede over, at anbefalingen om at prioritere ressourcer ikke følges op med konkrete finansielle garantier. Uden tydelig økonomisk opbakning til f.eks. opkvalificering og to-voksenordninger risikerer inklusionstiltag at blive kortsigtede og ineffektive. Yderligere bekymrer det os, at ressourcer til inklusionsindsatser muligvis tages fra eksisterende specialtilbud og segregerede miljøer. Dette kan skabe en uholdbar situation, hvor skolerne reelt står med flere elever med behov for støtte, uden at de nødvendige ressourcer er fulgt med. Således risikerer både elever i almen- og specialtilbud at stå tilbage med forringet kvalitet og utilstrækkelig støtte.

Behov for fælles rammer og lokal kapacitetsopbygning

Vi efterspørger tydelige nationale rammer som fælles referencepunkter, samtidig med at der investeres i lokal kapacitetsopbygning. På den måde opnår alle skoler en fælles forståelse af inklusionsindsatser, mens de bevarer frihed til at tilpasse metoderne til deres elever og lokale kontekst. Der bør etableres en national videndelingsportal, der sikrer erfaringsudveksling og kontinuerlig udvikling af metoder. (Vi anbefaler at man går i dialog med forskere indenfor bl.a. autismeområdet i udvikling af indhold til en sådan portal. Foreningen stiller sig selvfølgelig også gerne til rådighed her. )

Korttidsperspektiv på evalueringer (s. 6)

VIBUS’ anbefalinger bygger primært på kortsigtede, kvalitative studier og praksiseksempler, som giver vigtige indsigter i processer og umiddelbare effekter. Korte studier kan dog ikke afdække, om tiltagene fastholdes over tid, eller om der opstår utilsigtede konsekvenser, når skolens fokus og ressourcer skifter. Derfor anbefaler vi, at alle større inklusionsindsatser følges af strukturerede, langsigtede evalueringer med 3-5 års opfølgning. Sådanne evalueringer kan måle både bæredygtigheden af pædagogiske metoder, effekten på elevernes trivsel og faglige resultater over tid samt graden af vedvarende implementering i skolens praksis

Manglende fokusområder:

Systematisk sansemæssig profilering

VIBUS nævner fleksible fysiske rammer (Anbefaling 7, s. 46), men uden at pege på, hvordan skoler konkret kan kortlægge elevernes individuelle sensoriske profiler.

Da mange autistiske børns sansemæssige oplevelser afviger fra normen (ift. lys, lyd, berøring mv.), anbefaler vi at disse kortlægges sammen med elev og forældre. Ved betydelige sensoriske udfordringer er det vigtigt at også lade et tværfagligt team – som fx lærer, pædagog, ergoterapeut og PPR-konsulent, kortlægge undervisningsmiljøet og skolens miljø overordnet miljø med henblik på konkrete tilpasninger (fx dæmpet belysning, sansepauser, stillezoner i frikvarteret osv.).

Digital og teknologisk understøttelse

Vi ved, at digitale teknologier overordnet kan understøtte elevers læring, mestring og trivsel. For autistiske elever kan målrettet brug af værktøjer til fx visuel struktur, tidsstyring, alternativ kommunikation og selvregulering bidrage til øget selvhjulpenhed, oplevelse af mestring, reduceret stress og bedre fagligt fokus.

Vi anbefaler, at der på nationalt plan udarbejdes en samlet digital strategi for folkeskolen, som fastlægger evidensbaserede anbefalinger til validerede apps (visuel struktur, tidsstyring, alternativ kommunikation og selvregulering), sikrer øremærket finansiering til indkøb og licenser, tilbyder obligatorisk efteruddannelse for lærere og pædagoger i brugen af digitale støtteværktøjer og etablerer en fælles videndelingsplatform til erfaringsudveksling målrettet autistiske elevers behov.

Brobygning til ungdomsuddannelse og voksenliv

Vi ved at overgange kan være svære for autistiske elever, Overgangen fra grundskolen og videre ud i diverse tilbud er særdeles sårbar. Vi anbefaler, at man lægger sig op af socialstyrelsens anbefalinger (Socialstyrelsen, 2021), om etablering af mentor- og overgangsprogrammer allerede fra 8. klasse, så autistiske elever får kontinuerlig støtte frem mod ungdomsuddannelser, FGU eller STU. Forskning viser, at tidlig og struktureret overgangsstøtte mindsker risikoen for frafald, øger elevens følelse af mestring og tryghed i nye læringsmiljøer og forbedrer gennemførelsesgraden på ungdomsuddannelser (Socialstyrelsen, 2021).

Behov for mere forberedelsestid til lærere og pædagoger

Det kræver ekstra forberedelsestid at skabe reelt inkluderende miljøer, hvor der fx udarbejdes visuelle hjælpemidler, strukturerede dagsplaner og sociale historier. Erfaringer viser, at utilstrækkelig forberedelsestid medfører stress hos personalet og dårligere kvalitet i inklusionen. Derfor anbefaler vi en tydelig formulering fra VIBUS om øget forberedelsestid i lærernes og pædagogernes arbejdstidsaftaler.

Vores konkrete anbefalinger til styrkelse af VIBUS’ initiativ

For at sikre implementeringen af VIBUS’ anbefalinger med størst mulig succes for elever med autisme anbefaler vi følgende styrkelser:

1. Konkret øremærket finansiering af til opkvalificering af autismespecifik viden og to-voksenordninger.
2. Fælles nationale vejledninger kombineret med lokalt kapacitetsløft og etablering af en national videndelingsportal.
3. Langsigtede evalueringer på minimum 3-5 år, der dokumenterer indsatsernes effekt over tid.
4. Udvidelse af anbefalingerne med fokus på:
   • Systematisk sensorisk profilering og opfølgning med dokumenterede redskaber.
   • National understøttelse ved brug af digitale understøttelsesværktøjer.
   • Mentor- og overgangsprogrammer fra 8. klasse og frem mod ungdomsuddannelse, FGU og STU.
   • Øget forberedelsestid til lærere og pædagoger til specialiserede inklusionsindsatser og øget skolehjemsamarbejde og andet eksternt samarbejde.

Afsluttende bemærkning:

Med disse supplerende perspektiver og konkrete forslag sikrer vi, at VIBUS’ anbefalinger ikke blot skaber overordnede visioner, men også giver realistiske, praksisnære og bæredygtige rammer for at implementere en autentisk inkluderende skole – hvor elever med autisme kan trives, lære og udvikle sig optimalt både i skolelivet og videre frem mod ungdoms- og voksenlivet.