Dejligt at vi er blevet lyttet til i folkeskoleudspillet

Dejligt at vi er blevet lyttet til i folkeskoleudspillet autismeforening Autisme- og Aspergerforeningen Nina Catalina Michaelsen Autisme- og Aspergerforeningen, Autismeforening, Autismeforeningen, autismeviden, Autisternes forening, Autisternes egen forening, Nina Catalina Michaelsen, AUKON, ADHD, ADD, neurodivergens, neurodiversitet

Hvor der er udfordringer, skal der findes realistiske løsninger. Læs mere om Autisme- og Aspergerforeningens tanker om folkeskoleudspillet.

Det er dejligt, at vi er blevet lyttet til, da vi ved mødet, den 15. november 2023, med Socialdemokratiets Folkeskole- og Handicapordfører Sara Emil Baaring fik fortalt om løsninger med online undervisning i folkeskolen for autistiske børn i ufrivilligt skolefravær.

Inklusion af autistiske børn i skolemistrivsel

Vi præsenterede vores tanker om, hvordan autistiske børn, der har svært ved at tilpasse sig folkeskolens rammer, kan inkluderes mere effektivt. For børn med skolemistrivsel foreslog vi individuel onlineundervisning, som kan foregå lokalt. Denne undervisning kan kombineres med fjernundervisning i fællesskab med andre børn, der også oplever ufrivilligt skolefravær.

En sådan løsning kan hjælpe autistiske børn med at bevare tilknytningen til deres folkeskole. Den understøtter et tæt samarbejde mellem barnet, forældrene, klasselæreren og klassen. En sådan løsning er afgørende for en succesfuld overgang tilbage til det fysiske klasseværelse. Samtidig vil det bidrage til at bygge en nødvendig bro, der gør det muligt for barnet at vende tilbage til klassefællesskabet.

Støtte fra autistiske voksne som undervisere

Vi ser et stort potentiale i at indtænke peer to peer i denne løsning, da der er mange autistiske voksne, der er uddannede lærere og pædagoger, som ikke kan arbejde fuldtid på ordinære vilkår. De vil have en unik forståelse og indføling med de autistiske børn og være gode rollemodeller for børnenes udvikling og selvforståelse.

Vores vigtigste argument var, at dette er en pragmatisk, tilgængelig og Corona-afprøvet løsning, der på sigt kan reetablere børnene i det fællesskab, der er i deres nærmiljø.

Det er generelt vigtigt, at man bibeholder tilknytningen til grundskolen, da det ses at man ved private tilbud mister rettigheder og muligheder for sit barn i ufrivilligt skolefravær. Folkeskolerne er underlagt mere direkte kontrol og tilsyn fra kommunerne og staten, da de er en del af det offentlige uddannelsessystem.  Der findes også gode private tilbud af online undervisning, men det er bestemt ikke alle, der har økonomi til dette og derfor arbejder vi altid ud fra princippet om at hvis vi løfter fra bunden, løfter vi alle.

Økonomisk ulighed må ikke begrænse autistiske børns uddannelse

Autistiske børns uddannelse og fremtid skal ikke være afhængig af, hvorvidt deres forældre har penge nok til at betale for private tilbud.

 

Møde om inklusionens udfordringer med Socialdemokratiets Folkeskole- og Handicapordfører Sara Emil Baaring

 

 

Scroll to Top